Second Line Jazzband

Lørdag den 1. august kl. 21 og søndag den 2. august kl. 11

Second Line Jazzband

I har sikkert hørt rygterne: SECOND LINE JAZZBAND kommer til Femø Jazz.

De startede deres karriere tilbage i 1989. På det tidspunkt var de fleste af bandets medlemmer teenagere. De etablerede sig hurtigt som et af Europas mest populære traditionelle jazzbands og de har optrådt på de fleste jazzklubber og festivaler i ind- og udland.

Dette fremragende orkester tager afsæt i den traditionelle jazz fra New Orleans, men lader sig ikke begrænse af snævre rammer for repertoire. Udover at spille meget svære numre fra Jelly Roll Morton og King Oliver til UG med kryds og slange, får vi fine fortolkninger fra bl.a. Bruce Springsteen. Alt sammen fremført med nerve og godt humør. Alt i alt et underholdende orkester, som kaster sig ud i ting, som kun meget dygtige musikere gør det.

Det er et fantastisk liveband, de spiller med en enorm glæde og intensitet. Derfor er bandet også mange steder blevet publikums favoritter – ikke mindst på Femø Jazz.

Besætning:
Klas Nilsson – trompet & vokal
Niklas Carlsson – trækbasun & vokal
Olof Skoog – saxofoner, klarinet & vokal
Hampus Andersson – guitar
Per Bach – kontrabas
Erik Fastén – trommer

Scroll to Top