Paul Harrison Band

Fredag kl. 19 i Musikteltet

Det er altid en fornøjelse for os at kunne præsentere PAUL HARRISON BAND på Femø Jazz Festival.

Engelske Paul Harrisons disker op med et yderst succesfuldt band og eminente danske og udenlandske kræfter. Paul har atter sin landsmand, den virtuose banjospiller Sean Moyses, med på holdet. Vi glæder os absolut til et gensyn med Sean.

Vokalen varetages af den formidable kroatiske sangerinde, Antonia Barisic.

Varemærket er stor musikalsk variation og højt niveau, med et tæt sammenspillet, udadvendt og humoristisk team. Der serveres alt fra up-tempo numre til smukke ballader, i et utal af jazzens rytmiske stilarter og meget andet.

Paul Harrison Band blev etableret i 1998 og har siden markeret sig stærkt på alverdens scener, med den populære og altid energisk spillende kapelmester i front.

Så glæd dig til en fredag aften med swingende musik fra start til slut.

Paul Harrison – Klarinet/Sopransax/Altsax.
Sean Moyses – Banjo/Vokal.
Søren Stausbøl – Piano/Vokal.
Peter Williams – Kontrabas.
Mikkel Find DK. Trommer.
Antonia Barisic – Vokal.

Scroll to Top