Femø Jazz All Stars Festival Band
Onsdag kl. 20.30 i Musikteltet
Onsdag aften er traditionelt åbningen med musik for de først ankomne til Femø Jazz.
Denne gang har vi samlet en flok på tværs af orkestre blandt musikere, som vi bruger meget på festivalen – altså fra øverste hylde.
Rytmegruppen består af Henrik Bay på guitar, Jens Kristian Andersen på bas, og Morten Ærø på trommer.
I tilgift får vi en blæsergruppe med Chris Tanner på klarinet og Stefan Ringive på trækbasun, som sætter prikken over i’et, så aftenen er sikret med god traditionel dansevenlig jazz.
Det vil gøre denne aften helt speciel for både gæster og musikere – med højt humør og swingende jazz, hvor jazzfoden og jazzfingeren ikke bliver levnet megen ro. Alt i alt en god aften inden det officielle program torsdag.
