“Yasmins børneafro” er spækfyldt med rytmiske sange med stor inspiration fra Yasmims moderland Afrika. Ideen er at bygge bro mellem de forskellige kulturer der lever side om side her i landet og præsentere børn for de spændende afrikanske rytmer som er svære at sidde stille til. Musikken er bygget op om en sød og vigtig historie omkring venskab på kryds af kulturer. Vi kan sagtens leve side om side selvom vi kommer fra vidt forskellige lande og ser forskellige ud. Line up : Yasmin Kierkegaard – vokal Preben Carlsen – guitar Jakob Dinesen – sax Sal Dibba – Percussion. Yasser Pino – bas