Kira Martini er en meget spændende og talentfuld sangerinde, der udkom med sin første jazzplade i 2013. Siden er det gået derudaf, og Kira er meget flittig på koncertfronten med både børnejazz, kirkesang, brasilanske rytmer og jazz. Hendes album Yellow House Sessions blev af Berlingskes Kjeld Frandsen udnævnt til at høre med til de 10 mest betydningsfulde jazzudgivelser i 2017. Repertoiret spænder vidt, men alt bliver leveret med en grundlæggende kærlighed til musikken og en god portion humør og charme. Behøver jeg at sige, at vi glæder os?
Kira Martini Vokal
Fessor Trombone
Nulle Klarinet
Peter Marott Trompet
Morten Ærø Trommer
Mads Søndergaard Piano
Joel Illerhag Bas