Vi har altid sat en ære i at blande unge og ældre musikere på Femø Jazz. Vi har flere gange været med til at sammensætte orkestre på tværs af generationer og på tværs af stilarter, og haft fantastiske musikoplevelser med det. En af de musikere, som også til hverdag blander bolsjerne, er Fessor, som i år har samlet en vifte af fantastiske musikere, der har gæstet Femø adskillige gange. Disse prægtige musikere indleder lørdag aften, og vi tror, at vi har meget at glæde os til. Musikken fra New Orleans har altid været inspirationen i al dens mangfoldighed for både Fessor og hans medmusikanter. Den musikalske smeltedigel med brass band-musik, blues, cajun, zydaco og jazz med et fælles musikalsk udtryk for dem alle. Fessorʼs Jazz Kings
Peter Marott Trompet
Ole “Fessor” Lindgreen Trombone
Chris Tanner Klarinet
Jakob Dinesen Tenorsaxofon
Marko Martinovic Piano
Jens Sølund Kontrabas
Morten Ærø Trommer
Roderick Paulin Saxofon