I 2017 kom Doc Houlind band til Femø Jazz Festival på et afbud. Det kan lyde lidt nedladende at komme med på afbud, men det er det absolut ikke i dette tilfælde. Vi er yderst taknemmelige for de to fremragende koncerter, orkestret lavede. Men i år er der absolut ikke tale om at udfylde et afbud. Orkesteret har altid været kendt for en veloplagt fortolkning af New Orleans jazzen i George Lewis-traditionen. Søren Houlind har altid været hos den del af jazzen, som man i New Orleans i dag betegner som at “spille i traditionen”. Musik, der altid leveres meget dynamisk uden at glemme de følsomme elementer. Og hvad er bedre end at afslutte årets festival med en god gang gedigen New Orleans Jazz?
Søren “Doc” Houlind Trommer og sang
Ragnar Tretow Trompet
Kristian Barfoed Trombone
Jesper Capion Larsen Klarinet
Lis Krøyer Piano
Karl Kronqvist Kontrabas
Ebbe Kjærsgård Banjo
Tricia Boutté Vokal