skip to Main Content
Spicy Advice Ragtime Band

Spicy Advice Ragtime Band

Det begyndte i 1994 i Nordsverige, da Joakim Falk startede orkestret sammen med andre unge. Stilen var fra begyndelsen musik med udgangspunkt i den traditionelle New Orleans-jazz. I slutningen af forrige årtusinde blev den musikalske base rykket til Stockholm, hvorefter orkestrets karriere for alvor tog fat med besøg på jazzfestivaler over alt i Europa. Musikerne er blandt dem, vi vil kalde unge og forholdsvis unge – altså den generation som flere af de nye bands, vi også kender fra Danmark, tilhører. Orkestret er en fornem repræsentant for den dynamiske New Orleans-stil og bl.a. inspireret af Jelly Roll Morton, Louis Armstrong, King Oliver og George Lewis. Det er en fornøjelse at byde dem velkommen igen efter nogle års pause fra Femø Jazz Festival.

Joakim Falk Cornet, vokal

Adam Falk Klarinet, tenorsax, baritonsax

Leon Falk Trombone, vokal

Gunnar Åkerhielm Piano

Jacob Ullberger Banjo

Niklas Wennström Bas

Jonathan Leidecker Trommer

Back To Top

Facebook