skip to Main Content
Femø header 2017

Campingområdet på Femø

Campingområdet åbner fredag d. 28. juli kl. 17.00 og lukker onsdag d. 9. august kl. 18.00.

Vi beder de gæster, som ankommer fredag den 28. juli om ikke at køre frem ad Kongevejen og Darrehøjsvej før kl. 17, af hensyn til naboernes mulighed for at komme ud og ind af deres ejendomme.

Vi beder vores gæster have forståelse for, at alle faciliteter ikke fungerer optimalt de første dage. Der er ikke strømtilslutning til campingvogn på området.

Kun de der har billet til Femø Jazz, må benytte området! Dette gælder også i perioden fredag den 28. juli til torsdag den 3. august.

Døgnbilletter gælder til camping til kl. 12.00 den følgende dag.

Gæster uden festivalbillet, kan købe adgang til campingområdet fra fredag den 28. juli til torsdag den 3. august kl. 12 for kr. 300,00. Dette giver også adgang til musik i teltet tirsdag og onsdag.

Alle uden billet vil blive afvist! Billet/armbånd skal vises på forlangende. Der vil som de foregående år blive foretaget kontrol på campingområdet. I år fra lørdag den 29. juli.

Telte og campingvogne skal opstilles på separate områder for telte og separate områder for camping-vogne. Følg områdeanvisningerne. Brandmyndighederne kræver, at der skal være 3 meter mellem hvert telt eller campingvogn.

Hunde har ingen adgang til festivalområdet.

Åben ild: Det er IKKE TILLADT at have åben ild på campingområdet pga. brandfare. KULGRILL må kun benyttes på de afmærkede pladser. Gasgrill er tilladt overalt på campingpladsen.

Oprydning! Husk venligst at opfylde og tildække opgravede huller samt at benytte affaldscontainerne, som er placeret på pladsen.

Back To Top

Facebook